Dyrene

På Solhøjgård har vi alle de dyr, der hører til på en rigtig bondegård.
Vi har heste, grise, køer, får, geder, høns, ænder, kaniner, katte samt en lille hund.

Næsten alle vores dyr har navne, er tamme og børnevenlige og de nyder at blive klappet og kælet.

I løbet af foråret og sommermånederne får vi mange dyrebørn.

Gedekid og lam. Kyllinger, ællinger og gæslinger. Kaninunger og kattekillinger.
Og måske et par små grise…


Ofelia, Bonnie og Aja

Geder

Vi har dværggeder, nubiske geder og boer geder som er kødgeder. Gedekød er meget sundt at spise i forhold til andet kød, da det indeholder meget lidt kolesterol. Vi har 4 avlsgeder. Her er 3 af dem.


Kaninerne Pelle og Ninus

Kaniner

På gården bor her også kaniner. Vi har dværgvædder,løvehoved og hermeliner.Vi prøver på at planlægge,
så vi løbende har kaninunger fra april til oktober.


Finuldsfåret Sofie med sine 3 lam

Får

Vi har gotlandske pelsfår og et finuldsfår.
Hvet år omkring påske får de lam. Lammene bliver født sorte. Når de vokser op, skifter ulden farve og går over i grålige nuancer.


Gurli og Gustav

Grise

Vi har haft mange minigrise i årenes løb. Nu har vi den skønne kune-kune gris Berta som er 4 år gammel.

31. januar 2021 fik Berta 6 dejlige grislinger. To af dem har vi beholdt. De har fået navnene Gurli og Gustau (den Mørke)


Vore dværgsilke hønsefamilie

Høns

Vi har mange forskellige høns på gården. Bl.a. dværgsilkehøns i hvid, brun, grå samt sort.


Missemor med sine killinger

Katte

Vi har 8 voksne katte som hjælper os med at holde muse bestanden nede.


Rasmine, Emily og bondemanden

Heste

Vi har 3 heste. 1 islænder og 2 ponyer. Og den 18. maj 2019 fik Cookie et lille hoppeføl. Her er det vores shetlænder Rasmine som er på arbejde.

Solhøjgård · Fløjterupvej 17 · 4030 Tune · Telefon 28 11 42 04 · E-mail kontakt@solhoejgaard.dk