Bondegårdsbesøg på Solhøjgård

Bondegården Solhøjgård er en besøgsgård for skoler og institutioner, som gerne vil lade børnene opleve at komme hel tæt på bondegårdens dyr og livet på en bondegård.

Når I kommer på bondegårdsbesøg på Solhøjgård, bliver I budt velkommen af bondekonen, der vil fortælle lidt om, hvad der kommer til at ske i løbet af besøget.

Alle besøg på gården er forskellige, afhængigt af børnenes alder, årstiden og vejret.
Hvis børnene har specielle ønsker i forbindelse med bondegårdsbesøget, vil vi prøve at efterkomme det.

Børnene kan f.eks.

  • Hilse på fårene i stalden eller ude på marken. Vi tager godbidder med til dem.
  • Hilse på alle vores nysgerrige geder, give dem godbidder og kæle med dem.
  • Fodre vores ænder .Måske har vi gæslinger og ællinger som i kan prøve at holde ganske forsigtig.
  • Hjælpe med at fodre hønsene, og samle æg i hønsehuset,
    og måske kan i prøve at holde en lille kylling.
  • Finde mælkebøtteblade som i kan fodre alle vores kaniner med. Måske har vi kaninunger, som i kan prøve at holde ganske forsigtig.
  • Hilse på vores kunekunegrise Berta, Gurli og August. Dem fodrer vi med æbler og andet sundt.
  • Måske har vi kattekillinger som i kan prøve at holde meget forsigtig.
  • Hilse på vores heste og ponyer. Være med til at fodre dem med gulerødder.
    Få en træktur på en af vores ponyer, Rasmine eller Ljüski.
  • Lege i halmballerne og lege på vores store legeplads.

Når det er tid til frokost, kan I nyde jeres medbragte mad på gårdspladsen, hvis vejret tillader det, ellers sidder vi inde i laden.

Efter frokosten er der tid til lidt mere leg eller at være lidt mere sammen med dyrene.

Inden i skal med bussen hjem, serverer vi kaffe/te samt saft og hjemmebag, boller eller kage. I bestemmer.

Vi siger tak for denne gang og på gensyn.

Praktiske oplysninger.

Vi har åbent for besøg fra 1. april og indtil efterårsferien

Selve arrangementet varer ca. 3 timer, men i er velkommen til at være på gården hele dagen.Og der er ingen andre institutioner på besøg samtidlig.

Prisen er kr. 4200,- + moms, for op til 30 personer.
Herefter koster det kr. 100,- + moms pr. ekstra person .
I prisen er der inkluderet kaffe/te og saft/vand samt hjemmebag. Og en ridetur 🙂

I bestemmer om jeg skal bage boller eller kage til jer, når i kommer på besøg.

Solhøjgård · Fløjterupvej 17 · 4030 Tune · Telefon 28 11 42 04 · E-mail kontakt@solhoejgaard.dk